Den tidlige fase
Forbruget ser okay ud for de udenforstående, men kroppen har udviklet en større tolerance over for alkohol. Det vil sige, at man kan drikke større og større mængder alkohol. Man tænker ofte på alkohol og ser frem til enhver lejlighed, der gør det legitimt at drikke. Typisk oplever man en psykisk lettelse ved at drikke og føler f.eks., at man har fortjent en drink efter en lang og stressende dag på jobbet. Samtidig er man utilpas ved at tale om alkohol – man har dårlig samvittighed og begynder at drikke i det skjulte.
Den eskalerende fase
Misbruget får synlige konsekvenser. Det bliver sværere at passe sine forpligtelser, og familie og kollegaer må ofte dække over forsømmelserne. Man har mistet kontrollen over forbruget og skyldfølelsen vokser. Man ændrer drikkemønster for at camouflere afhængigheden. Drikker om morgenen, alene, i hemmelighed, og er omhyggelig med at fjerne alle spor. Måske finder man et påskud til at ”flygte”, f.eks. til sommerhuset, for at kunne drikke i fred. Måske går man på vandvognen for at vise, at man har kontrol over sit forbrug.
Den kroniske fase
Nu har misbruget fuldstændig overtaget ens liv. Man mister familie, arbejde og venner. Ofte er jobbet det sidste man mister i denne sammenhæng. Drikker hele døgnet, og man orker ikke at finde på bortforklaringer. I den sene fase har man svært ved at tåle alkohol, men er nødt til at drikke for at holde angst og rystelser nede. Drikkeriet er kommet ind i en ond cirkel, og man vil gøre alt for at få adgang til alkohol. Moral, værdighed og medmenneskelige hensyn spiller ikke længere nogen rolle i ens liv. Ofte støder der fysiske og psykiske følgesygdomme til, og selvmordstanker bliver almindelige.