Børn, der vokser op i hjem, hvor der drikkes for meget, er ofte meget ensomme børn. De indordner sig og tilsidesætter egne behov. Senere kan de få svært ved at mærke egne grænser.
Kun seks procent af de unge, der kontakter tuba (Terapi og rådgivning for Unge, som er Børn af Alkoholmisbrugere), har talt med eksempelvis en lærer eller pædagog om det. Det siger noget om, hvor svært det er for barnet/den unge at tale om forældres alkoholmisbrug. Når børn og unge taler med andre om deres mor eller fars alkoholmisbrug bliver de bekræftet i, at dét de oplever derhjemme, er rigtigt og at de har ret til deres følelser og ret til at have en mening om misbruget. Børn og unge forsøger tit at beskytte forælderen ved ikke at sige det til nogen. Ligesom de voksne oplever børnene det som skamfuldt og tabubelagt. Børnene føler sig derfor ofte forladte og alene med problemet. Det giver utryghed. Nogle børn sammenligner alkoholisme med et monster. Monsteret bestemmer over den person, der drikker. Jo mere personen drikker – jo stærkere bliver monsteret. Monstret påvirker både den, der drikker og resten af familien. Ligesom den voksne har brug for hjælp, har barnet/den unge også brug for at tale med nogen.
Alle børn har en slags antenner, som registrerer, hvordan de voksne har det. Børn kan fornemme meget mere end de voksne tror. Når børn ikke får hjælp til at forstå det, de fornemmer og føler, vil de selv finde på en måde at forstå det på. Børn søger mening! Det bliver ofte en forståelse som er fuld af tvivl, skam, skyld, angst og ensomhed. Derfor er det vigtigt at tale med børn om det, de fornemmer.