Misbrugskonsulenterne er en del af Behandlingscenter Møllen, som i 22 år har hjulpet alkoholikere til at få et godt liv – uden alkohol!
Hvad er et misbrug?
Misbrug er hele familiens problem.
At være pårørende eller kollega til en der er i misbrug, er som regel en smertefuld og problematisk oplevelse. En person, der har et misbrug, påvirker sine omgivelser. Som regel er en eller flere andre personer direkte påvirket at misbruget – oftest selvfølgelig ægtefælle og børn.
Rollerne i familiemønstret ændrer sig efterhånden, og “alle spiller med” på misbrugerens præmisser.
En person er medmisbruger, hvis han eller hun lader sig styre og indretter sig efter misbrugeren og de problemer misbrugerens adfærd skaber. Familie, venner og kollegaer er ofre for co-alkoholisme (medafhængighed), det vil sige opfører sig som medafhængig.
De nærmeste omgivelser lever efterhånden i konstant utryghed. Misbrugerens humør svinger meget og omgivelserne “tilpasser” sig – mere eller mindre ubevidst:
- for ikke at skabe strid
- for at undgå problemer
- for ikke at skade samarbejdet
- alkoholikeren/misbrugeren er fantastisk, når vedkommende ikke har drukket
- kontrollerer alkoholikeren/misbrugeren
- påtager sig alkoholikerens/misbrugerens arbejde
- undskylder alkoholikerens/misbrugerens opførsel
- dækker over alkoholikeren/misbrugeren
- forsvarer alkoholikeren/misbrugeren
- påtager sig skylden for alkoholikerens/medicinmisbrugerens drikkeri – alkohol/medicinmisbrug (typisk ægtefælle og børn)
- Medmisbrug er når man hindrer misbrugeren i selv, at tage ansvar for konsekvenserne af misbruget!
Behandlingscenter Møllen tilbyder intervention
Vi har gennem mange år skabt stor erfaring med at lave interventioner.
Misbrugskonsulenterne udfører professionelt tilrettelagt interventioner, hvor værdighed og respekt for deltagerne er i fokus.
Interventionerne foretages i samarbejde med familien eller arbejdspladsen.
Grundelementerne i metoden tager sigte på at hjælpe misbrugeren og dennes pårørende til større indsigt i sig selv, og der igennem få øje på de potentialer det enkelte menneske indeholder, og som danner basis for ændrede livsværdier.
I samarbejde med arbejdspladser, drejer det sig ligeledes om at interventionen foregår på en meget respektfuld og værdig måde. En måde som sikrer at medarbejderen kan vende tilbage til arbejdspladsen efter endt behandling uden at føle sig anderledes.
Behandlingscenter Møllen kan kontaktes på mobil 6022 4618 og/eller på 7026 1224
Pernille og Daniel får et ultimatum af deres familier
Hun er 26 år og afhængig af hash – han er 29 år og drikker tre flasker vodka om dagen.
26-årige Pernille fik et ultimatum af sin familie. Se om Pernille valgte sin familie eller
hashen. (Fotos: Koncern TV- og Filmproduktion ApS / TV 2)
I efteråret 2013 viste TV2 nye afsnit af dokumentarserien ”Ultimatum”, som i disse to programmer behandlede henholdsvis stofmisbrug og alkoholmisbrug.
Onsdag 20. november kunne seerne se, hvad der skete, da 26-årige Pernille fik et ultimatum af sin familie. Hun var afhængig af hash i en sådan grad, at hendes familie var stærkt bekymret.
Om Pernille:
Dygtig konkurrencerytter
Pernille isolerer sig, hun lyver om sit misbrug og tager sjældent telefonen, når familien ringer. Hendes mor og søster har besluttet sig for at give hende det ultimative valg: familie eller misbrug.
Som barn var Pernille en dygtig konkurrencerytter, hun dyrkede akrobatik på hesteryg og vandt medaljer med sit hold. Men hendes liv tog en svær drejning, da forældrene blev skilt, og faderen blev syg. Hun fik aldrig gennemført en uddannelse, og nu kan hun ikke komme videre med sit liv uden hjælp.
Onsdag 27. november, mødte vi Daniel, som var 29 år og drak op til tre flasker vodka
om dagen.
Om Daniel:
Tre flasker vodka – om dagen
Han har ellers alt at leve for nu, hvor hans kæreste er gravid med deres fælles barn. De har haft tre gode måneder sammen, hvor Daniel var ædru. Men netop som alt ser lovende ud, tænker Daniel, at han godt kan drikke en øl eller to, og så ryger han på flasken igen. Hans gravide kæreste har smidt ham ud, og nu lever han på gaden eller sover hos venner, indtil de bliver trætte af ham.
Daniel er ude af stand til at bryde det dårlige mønster selv, og derfor har hans familie kontaktet TV 2 for at få hjælp. Uden at Daniel ved det, mødes familien med misbrugskonsulenten og planlægger, hvordan de kan få Daniel i behandling for sit misbrug.
I programmet så man om Daniel valgte sin gravide kæreste og familien eller alkoholen.
Ring til Behandlingscenter Møllens døgntelefon:
70 26 12 24 hvis du har brug for hjælp. Vi svarer døgnet rundt!
Eller send os en mail: info@mollen.dk
Læs mere på vores hjemmeside
KONTAKT OS
Udfyld formularen hvis du gerne vil ringes op – både hvis du gerne vil vide mere om alkoholbehandling, eller hvis du er pårørende.